– Handelsbetingelser –

Handelsbetingelser
Dottir K/S opdateret den 27. marts 2020

Tak fordi du handler med Dottir. Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg, når du handler i vores webshop, og at du er tilfreds med de produkter, som du køber.

Nedenfor kan du læse om:

• Generelle oplysninger om virksomheden og kontaktoplysninger
• Lovgivning
• Ordre, betaling og ordrebekræftelse
• Levering
• Fortrydelsesret
• Returnering
• Tilbageførsel af købesum
• Reklamationer
• Cookies

Tak fordi du handler med Dottir. Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg, når du handler i vores webshop, og at du er tilfreds med de produkter, som du køber.

Generelle oplysninger om virksomheden og kontaktoplysninger

Dottir K/S
Filmbyen 28 D
2650 Hvidovre
CVR-nummer 36709820

Du er altid velkommen til at kontakte os på mail til hello@dottirnordicdesign.dk eller på telefon
+45 5326 3391.
Af hensyn til læsbarheden af vores betingelser for køb, levering og returnering af produkterne på dottirnordicdesign.dk, omtaler vi i det følgende Dottir.dk som ’webshoppen’ og Dottir K/S som ’Dottir’ , ’vi’, ’vores’ eller tilsvarende. Disse betingelser omtales i det følgende som ’handelsbetingelser’.

Lovgivning
På samme måde, som når du handler i en almindelig butik, gælder der betingelser for købet, herunder blandt andet købeloven. Når du køber produkter i webshoppen, gælder – foruden lovgivningens almindelige regler – handelsbetingelserne, der er en aftale mellem dig og Dottir om køb af produkter.

Ethvert forhold mellem dig og Dottir, uanset hvilken årsag, når blot forholdet hidrører fra din ageren på hjemmesiden er reguleret af dansk ret.
 
Ordre, betaling og ordrebekræftelse
Når du ønsker at købe et eller flere produkter på webshoppen, skal du tilføje de produkter, som du ønsker at købe, til den virtuelle indkøbskurv og herefter gennemføre købsproceduren, som fremgår af webshoppen. Du vil i forbindelse med købsproceduren få mulighed for at acceptere handelsbetingelserne. Forinden du endelig accepterer at købe de valgte produkter, der fremgår af din virtuelle indkøbskurv, får du mulighed for at gennemse din ordre og se den pris og den købesum, som vi trækker på dit betalingskort.

Vi gør opmærksom på, at alle priser på webshoppen er inklusiv moms, men eksklusiv fragt. Når du har godkendt ordren og klikket ’Afgiv ordre’, bliver du automatisk ledt til vores betalingsbetingelser, der er en integreret del af webshoppen.

På webshoppen modtager vi Visa, Visa/Dankort, Mastercard med Paypal og MobilePay som betalingsindløser. Først når du har godkendt betalingen på webshoppen, er dit køb endeligt, og du vil inden for få minutter modtage en ordrebekræftelse på den e-mail, som du har angivet i din ordre. Beløbet bliver først hævet på dit betalingskort, når varerne afsendes. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

Når du betaler med betalingskort, er du altid sikret mod misbrug. Du kan – såfremt du har viden eller mistanke om misbrug – afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt fra banken.
 
Levering
Ved køb af produkter på webshoppen leveres disse med GLS, UPS eller anden leverandør til den adresse, du har angivet ved købet. Vi leverer hurtigst muligt efter aftalen om køb er indgået, og vi bestræber os på at levere inden for 1-3 hverdage.

Dottir kan ikke holdes til ansvar for forsinkelser hos fragtfirmaet. Såfremt der opstår helt ekstraordinære situationer, hvor de købte produkter aldrig modtages eller er meget forsinkede, fremsender vi produkterne på ny uden beregning.
 
Fortrydelsesret
Du har ret til at annullere dit køb og returnere dit produkt købt på webshoppen uanset årsagen hertil.

For at annullere et køb skal du informere os om, at du ønsker at annullere købet senest 14 dage, fra du har modtaget produkterne. Julegaver bytter vi til og med d. 31. januar 2023. For at annullere et køb og returnere et produkt er det en betingelse, at du sender en mail til hello@dottirnordicdesign.dk med oplysning om, hvorfor du ønsker at annullere dit køb.
 
Returnering
Når du har sendt mailen til os og dermed har informeret os om, at du ønsker at annullere købet, skal du returnere de købte produkter til os med GLS, PostNord eller anden fragtfører. Vi accepterer ikke returnering til pakkeshop. Du skal selv afholde udgiften til fragt ved returnering af produkter til os. Produktet skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage.

Returnerede produkter skal sendes til:

Dottir K/S, Filmbyen 28 D, 2650 Hvidovre att. Christina Ottesen.

Ved returnering af produkter skal det returnerede være i væsentlig samme stand, som da du modtog produktet. Hvis produktet er åbnet og anvendt, er vi i overensstemmelse med forbrugeraftaleloven berettiget til at foretage en reduktion i købesummen, som vi er forpligtede til at tilbagebetale til dig. Reduktionen svarer til produktets formindskede pris.

Husk ved returnering at vedlægge følgeseddel, ordrebekræftelse eller faktura. Bemærk – vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
 
Tilbageførsel af købesum
Når du har annulleret et køb og returneret produkterne, tilbagefører vi købesummen eller den reducerede købesum, såfremt vi har ret til reduktion. Vi returnerer beløbet til det betalingskort, som du har anvendt til køb af produktet inden 14 dage fra modtagelsen af det /de returnerede produkt(er).
 
Reklamationer
I overensstemmelse med købelovens almindelige bestemmelser yder vi 24 måneders reklamationsret på materiale og produktionsfejl. Reklamationsretten betyder, at vi kan reparere dit produkt, ombytte produktet, give dig pengene tilbage eller give dig et passende afslag i prisen. Reklamationsretten gælder kun for almindelig brug. Derfor kan fejl, produktskader eller slitage, der er opstået som følge af forkert betjening, manglende vedligeholdelse, uautoriserede indgreb i produktet eller lignende ikke omfattes af reklamationsretten.

Såfremt du vil reklamere over materiale- eller produktionsfejl, skal du, inden rimelig tid og senest to måneder efter du har eller burde have fundet fejlen, kontakte os på hello@dottirnordicdesign.dk eller pr. post til

Dottir K/S, Filmbyen 28 D, 2650 Hvidovre.
 
Cookies
Du skal være opmærksom på, at vi anvender Cookies på webshoppen, der alene har til hensigt at gøre din oplevelse med webshoppen bedre. Vi henviser til Privacy Policy, hvor du kan læse om vores Cookiepolitik samt vores politik for beskyttelse af din identitet.
 
Privatlivspolitik
Dottir K/S, Filmbyen 28 D, 2650 Hvidovre, Denmark. VAT# DK36709820, phone:+45 5326 3391